Pages

onsdag den 17. marts 2010

Ansøgning


At skrive ansøgningen tog lang tid og krævede meget arbejde, men jeg gjorde alt, hvad jeg kunne, for at det skulle blive så godt som muligt – det var jo ansøgningen, det hele afhang af! Ansøgningen skulle skrives på engelsk, og ud over at, den skulle indeholde faktuelle oplysninger om mig og min familie, så skulle jeg også skrive en hel masse om bl.a. mine fritidsinteresser, min skole, samfundet jeg bor i, rejser jeg har været på, mine stærke og svage sider, ting jeg ikke kan lide, hvad mine fremtidsambitioner er, og hvad mine forventninger var til udvekslingsopholdet.
    Alt dette skulle som sagt skrives på engelsk – men det var betingelsen for at have en chance for at komme af sted med Rotary. Jeg afsatte rigtig med tid til at skrive den her ansøgning og tog punkterne et af gangen for at kunne overskue det hele. Ansøgningen blev på små 15 sider. Nu skal du ikke blive helt skræmt, for i dag er kravene blevet ændret en smule. Ansøgningen skal i dag skrives som et brev til en (muligvis) kommende værtsfamilie, og må max fylde 3 sider. Derudover skal den, ligesom min, indeholde billeder af fx dig og din familie, dig og din fritidsinteresse m.m. 

Der er ikke andet at sige end: se at kom i gang!, hvis du gerne vil af sted med Rotary. Det kan virke som en stor mundfuld, men bliver du valgt, er det til gengæld hele arbejdet værd! Ellers er det jo altid en god øvelse :p

HUSK at ansøgningsfristen for Rotary er allersenest 20. september året før, du vil rejse ud. Læs evt. mere om ansøgningsprocessen på:


Julia :)

tirsdag den 16. marts 2010

Rotary-klubber :)


Det første, jeg gjorde, da jeg havde valgt Rotary, var, at kontakte min lokale Rotary-klub. Jeg havde ikke hørt om klubben i forvejen, men kunne finde telefon-numre på hjemmesiden:


Jeg ringede så til én fra klubben, som bad mig skrive og sende en ansøgning i august/september (dog senest 20. september). Så ville jeg derefter blive taget op til vurdering, og komme til samtale med én fra klubben. Ansøgningsformularen kunne jeg finde på deres hjemmeside:


Rotary kræver altså noget af dig, for at de vil sende dig af sted. Heller ikke alle ansøgere bliver valgt, men Rotary vil (som tidligere skrevet) være sikre på, at de kan stå inde for de udvekslingsstudenter, de sender af sted. Hvis du vil have større chance for at blive valgt, så ansøg eventuelt hos flere Rotary-klubber på samme tid. Dette skal naturligvis anføres på din ansøgning, så der ikke er to klubber, der beslutter sig for at sende dig af sted på samme tid.

Julia :)

mandag den 15. marts 2010

Rotary






Som udvekslingsorganisation valgte jeg Rotary. For det første var det en meget billig organisation. Dette skyldes ikke at kvaliteten af udvekslingsopholdet er dårligere, men simpelt hen at organisationen Rotary betaler store dele af dit ophold. Rotary er nemlig ikke kun en udvekslingsorganisation, men en humanitær organisation, med formålet at fremme fred og international forståelse. Rotary er således international men foregår også ude i det lokale. 
    Rotary benytter sig af udveksling, og ikke blot af, at sende danskere af sted. Derfor kommer du oftest til at bo ved en familie, som enten selv har et barn, som er udvekslingsstudent, har et barn, som har været udvekslingsstudent, eller hos en familie, som er medlem af Rotary. Det giver en vis tryghed, i dét Rotary så at sige kender alle ansigterne. Derfor betaler Rotary heller ikke værtsfamilierne for at være værter. Dette var den anden årsag til, at jeg valgte Rotary - tryghed.
    Derudover har Rotary fået rigtig flotte anmeldelser af selve de udvekslingsstuderende. Sammenlignet med andre udvekslingsorganisationer ligger de klart i toppen. Se anmeldelserne på:  



Udfordringen ved at vælge Rotary var, at Rotary kræver en ret omfattende ansøgning. Du kan altså ikke bare betale dig fra at blive udvekslingsstudent – du skal vælges, da Rotary vil kunne stå indenfor de unge, de sender af sted.

Jeg skal nok skrive mere, men i mellemtiden kan du jo selv kigge lidt på: 


Julia :)