Pages

tirsdag den 6. juli 2010

Se min familie!!!

Uhhhh! Jeg har netop fået billede af min familie! :D Drengen i midten er som sagt ikke hjemme, da han skal være udvekslingsstudent i USA, men ellers glæder jeg mig HELT VILDT til at møde de andre :D



Julia

Afrejsebriefing


Fredag til søndag var jeg til en skide hyggelig afrejsebriefing! Alle Danmarks udvekslingsstudenter mødtes på Gudenådalens Efterskole for at blive rustet til deres afrejse. Mødet er obligatorisk - møder du ikke op, bliver du ikke sendt af sted som udvekslingsstudent! Så HUSK at sætte kryds i kalenderen, hvis du engang vil af sted...

Nå men vi blev delt op i nationale grupper - dvs. at vi meget af tiden var sammen med dem, som vi skal rejse sammen med. Da vi kun er 5 (3 drenge og 2 piger), som skal til Taiwan, var vi også sammen med de 2 som skal til Japan. Vi havde altså en meget lille (og hyggelig) gruppe, i modsætning til fx Brasilien, som alene var delt op i 4 grupper, fordi der er så mange, som skal derhen (jeg mener det er over 60!!!). 
    I grupperne mødte vi så en instruktør, som var en tidligere udvekslingsstudent i samme land som os. Det var super dejligt at tale med én, som havde prøvet det, som vi selv skal igennem!
    Derudover fik vi en hel masse informationer om såvel bagageregler som taleteknik, og jeg var da helt bombet, da jeg søndag middag tog derfra. Dette skyldes nok også den sjove festaften, men både x-factor konkurrence og disco-dasco :) Min gruppe stillede op med lidt af et zumba-show, som blev mødt med stor jubel. Vi vandt dog ikke – opvisningen var nok lidt for sensuel til Rotary-dommerne :p

Mvh Julia 

Mit hjem :D




















Jeg skal bo i hovedstaden Taipei - en by med 2,5 millioner indbyggere! Folk bor altså tæt der, og det bliver lidt af en omvæltning for mig, som er vant til at bo uje på æ land. Familiens far hedder Chin-Fong Cheng – det lyder jo vældig kinesisk! Han er apoteker, og moren er babysitter. De har fire børn: en søn på min alder  som jeg ikke møder, fordi han er udvekslingsstudent i USA, og tre piger på 18, 21 og 24 år. De bor i denne lejlighed, som jeg fandt med hjælp fra Google Streetview  – spændende, spændende… 


Jeg har talt med en pige, som selv har været udvekslingsstudent i det område, jeg skal bo i, og hun siger, at ALLE bygninger er grimme i Taipei – så jeg skal ikke lade mig afskrække af lejlighedens udseende :)

Så snart jeg fik navne og kontaktoplysninger på min counsellor og familie i Taiwan, skyndte jeg mig at skrive til dem og sige tak, fordi de vil tage imod mig.

Julia :)