Det første, jeg gjorde, var at tage idéen op med mine forældre. De syntes heldigvis at det var en glimrende, men også udfordrende idé, og vi begyndte straks at forhøre os blandt venner og bekendte samt søge på internettet, for at finde oplysninger.
Hvis jeg ville af sted i et helt år, var det oplagte at tage af sted som udvekslingsstudent. Mange af min mors bekendte havde børn, som havde været af sted med forskellige udvekslingsorganisationer, og jeg kunne også huske, at jeg havde set plakater på min folkeskole med reklame for udveksling.
Vi fandt hurtigt ud af, at dét at være udvekslingsstudent sjovt nok er ret dyrt. Hos mange organisationer kostede det mellem 40 og 100 tusind, og da jeg lige havde været et år på efterskole, var det altså ret mange penge. Én ting var dog sikkert, og det var, at der var rigtig mange tilbud. Det gjorde dog ikke nødvendigvis mit valg nemmere.
Blandt de mange organisationer kan nævnes:
Alle har et bredt udvalg af lande og længde på opholdet. Derfor måtte vi nøje studere de enkelte tilbud. En vigtig del af processen var dog også at forhøre os blandt venner og bekendte. Hvilke erfaringer havde de med deres klub? Var nogle klubber bedre end andre? Var nogle klubber bedre end andre til bestemte lande?
Processen var sat i gang, men der var langt endnu, og det skulle vise sig, at der kom endnu en mulighed på banen.
Julia
